Her får børn mellem 6 og 8 år prøve den brasilianske kampkunst capoeira. Med svingende rytmer, akrobatik og flotte spark lærer de at bevæge sig på hænder og fødder, mens de leger.
Træningen styrker motorikken med ribber og redskaber, og der øves også capoeira-klap, sang og nogle gange instrumenter. Holdet er både for begyndere og øvede, og fokus er på fællesskab og god stemning.
Træneren er Mestra Vida, der er Nordeuropas første kvindelige mester i capoeira. Hun underviser også børn på 9-12 år i Ørestad samme dag.


















































































