Kunstvæggen på Frederiksberg inviterer hver tirsdag til et kreativt fællesskab, hvor man kan arbejde på egne projekter sammen med andre kreative mennesker. Her er plads til både begyndere og erfarne kunstnere, og man kan male, tegne, eksperimentere med nye teknikker eller bare arbejde på det, man allerede har gang i.
Fællesskabet er også en måde at møde de udstillende kunstnere på, da de ofte deltager i de kreative tirsdage. Det er en oplagt mulighed for at lære stedet og miljøet at kende, før man eventuelt bliver medlem.







































































