Dramatikken forlader teatret og bevæger sig ud i gaderummet. Otte nyskrevne mini-forestillinger, læst af skuespilstuderende fra Den Danske Scenekunstskole, fordeler sig over fire visninger på forskellige steder på Vesterbro.
Dramatikerne har skrevet til steder, hvor teatret normalt ikke spiller, med mulighed for nye historier og nye fællesskaber. Aftenen afsluttes med en samtale mellem dramatikerne bag teksterne, modereret af Dramatikkens Hus, i Husets Teaters foyer.









































































