Den svenske popstjerne Tove Lo tager på arenaturné med sit kommende sjette album ESTRUS. Hun er kendt for globale hits som Habits (Stay High) og Talking Body, og for en åbenhed om sex, misbrug og sårbarhed, der har gjort hende til en vigtig stemme i moderne popmusik.
Med ESTRUS vender hun tilbage med en ny æra, hvor eufori og melankoli, længsel og tvivl får lov at stå side om side. Hun har desuden skrevet sange for stjerner som Lorde og Zara Larsson og samarbejdet med bl.a. Charli XCX, Flume og Coldplay.




























































