Vil du blive bedre til at tegne? I efteråret 2026 får du chancen på et tegnekursus ledet af grafiker og tegner Henrik Leach Hansen. Kurset introducerer anatomi, komposition, proportioner og planer, og du lærer grundlæggende tegneteknikker, som er nyttige værktøjer, når man vil forbedre sig.
Undervisningen tager udgangspunkt i museets smukke rum, de aktuelle udstillinger og Thorvaldsens skulpturer. Kurset er for alle, der har lyst til at tegne bedre, og det henvender sig også til dig, der vil søge ind på uddannelser inden for design, arkitektur eller billedkunst. Der er begrænset antal pladser.


















































































