Små børn på 2-4 år og deres voksne inviteres til filmstund i børnebiblioteket. Der serveres popcorn, og der ses udvalgte korte film fra bibliotekernes online filmtjeneste Filmstriben.
Filmene handler om mariehøns, dyr og hunden Ib, og der er både julegaver og jul med Rita og krokodille med på programmet.
Som voksen kan du også få råd og vejledning, hvis I gerne vil prøve Filmstriben hjemme.









































































