På denne workshop lærer du vådfiltning, en proces med vand, sæbe og kartet uld, og laver dit eget lille skind uden skind, også kaldet vegetarskind. Du filter kartet uld på bagsiden af sammenhængende stykker hamme, så den ene side ligner et fåreskind og den anden side har en filtet overflade. Det er en enkel teknik, og alle kan være med.
Undervejs fortæller Hedestrik om heden, uld, plantefarve og projektet selv. Fokus er på al den nordiske uld, der ellers ligger ubrugt som restprodukt hos fårebønderne, og på hvilken uld man kan vælge set i et klimaperspektiv. Det lille skind kan bruges som siddepude, tages med på tur eller ligge på din yndlingsstol.












































