Har du lyst til at finde på historier? I Forfatterspirernes Skriveklub på Østerbro Bibliotek er du med til at udvikle dine idéer og opfinde karakterer, mens forfatter og illustrator Tea Bendix guider holdet.
Der skrives, tegnes og leges med sproget, uge for uge. Det handler om at prøve nye kreative skriveteknikker og at dele og læse op for hinanden. Der skal ikke være nogen rigtig eller forkert måde at skrive på, så det vigtigste er, at du har lyst. Klubben er for børn mellem 11 og 13 år, og det er et fællesskab, hvor man også får nye venner.
















































































