Børn i alderen 3 til 6 år får en historie fortalt af en af bibliotekets børneværter. Det er børneværten, der vælger historien, og den kan enten være en dialogisk fortælling med rekvisitter fra en kuffert eller højtlæsning fra en billedbog.
Eventet er målrettet dagtilbud og hjemmepassere og understøtter den styrkede pædagogiske læreplan. Efter fortællingen er der mulighed for at spise madpakker i bibliotekets spiseområde og låne bøger med hjem.











































































