Et begynderhold i fransk for dem, der aldrig har lært sproget eller vil starte forfra. Kurset er første halvdel af begynderniveauet og er forløbet, hvor du lærer at forstå og udtrykke dig på et helt grundlæggende plan, fx at fortælle lidt om dig selv, din familie og dit arbejde.
Du øver dig i at klare dagligdags situationer som indkøb og restaurantbesøg, samt at stille og besvare almindelige spørgsmål og læse og skrive enkle sætninger om hverdagsemner. Undervisningen tager udgangspunkt i læremidlet Cours de Langue et de Civilisation françaises af Mauger I, og der vil evt. være en champagnesabling undervejs.







































































