Har du altid drømt om at kunne klare dig på fransk? Dette hold er for dig, der starter helt fra bunden, eller som vil genopfriske de allermest grundlæggende færdigheder. Undervisningen foregår i et roligt og hyggeligt tempo, og der er plads til alle.
Målet er at give dig tryghed og lyst til at bruge det franske sprog i hverdagen. Kurset ligger på niveau A1 og fokuserer på det helt basale.
- Præsentation af dig selv, din familie, dit job og dine interesser
- Hverdagssituationer, fx at bestille på café eller restaurant, spørge om vej og handle ind
- Grundlæggende udtale, så du bliver forstået
- Basal grammatik, med sætningsopbygning og nutidsformer















































































