Et hensyntagende motionshold, hvor du styrker musklerne og træner koordination og balance. Rytmiske bevægelser af led og muskler foregår til god musik, og holdet er tilrettelagt, så alle kan være med.
Timerne slutter med en guidet gennemgang af hele kroppen til afslappende musik, så du kan give slip efter træningen. Undervisningen er ved Susanne Magle, og det er tanken, at du går derfra med bedre kredsløb og mere velvære.






































































