Prøv futsal gratis til en indendørs træning for børn i U9-alderen. Træningen er tilrettelagt af Aroldo Strack, der tidligere har været landstræner i futsal og har futsal med fra sin brasilianske baggrund.
Der trænes i mindre aldersinddelte grupper ud fra det enkelte barns færdigheder. Fokus er på boldfærdigheder med mange gentagelser og høj intensitet. Træningen henvender sig både til børn, der vil dyrke futsal, og til fodboldspillere, der vil styrke teknik og beslutningsevne i højt tempo. Der bruges specialdesignede børnefutsalbolde, udviklet af Aroldo Strack i samarbejde med Select.









































































