Tag venner eller kolleger med til en hyggelig bankoaften i den pyntede festsal på Arbejdermuseet. Museumsinspektør Kristian Bonde Jørgensen fortæller om Børnenes Kontor og arbejderbørnenes vilkår ved juletid, mens spillet løber af stablen.
Bankospillet foregår til fordel for Børnenes Kontor, som hvert år uddeler julekurve til flere tusind udsatte børn og deres familier. Du kan vinde gode præmier undervejs, og inden spillet går i gang serveres risengrød.
Kristian Bonde Jørgensen medvirker også ved et andet julebanko-arrangement på Arbejdermuseet, Julebanko for familier og barnlige sjæle, samme dag.









































































