Et kursus for hæklere på alle niveauer, hvad enten du vil arbejde på dit eget projekt, have inspiration til det næste eller udvikle din egen opskrift. Undervisningen er værkstedsbaseret, så alle arbejder med deres egne projekter, og du kan lade dig inspirere af de andre kursister og af de temaer, projekter og opskrifter, der bliver præsenteret.
Underviser Lisbeth Sørensen hjælper med at forstå en opskrift, lave et eget design og finde svar på det, der driller dig, herunder teknikker og hækletermer. Kurset er også velegnet til helt nye hæklere eller som genopfriskning.















































































