Gadens Stemmer er en tur ved John, der selv har levet på gaden med misbrug og kriminalitet i over 20 år. Turen handler om hans vej fra stofferne til et liv med refleksion og nysgerrighed, og om at mennesker med misbrug er mere end deres afhængighed.
Undervejs viser John dig rundt på Vesterbro og fortæller om sin egen historie. Han ser det som folkeoplysning og vil bruge sine mørke erfaringer til noget positivt, særligt i samtaler med unge. Turen indeholder også en gennemgang af de tilbud, der findes til stofbrugere.






































































