Hver jul forvandles Copenhagen Visitor Service, Københavns officielle besøgscenter, til et hyggeligt juleunivers. Her kan du få hjælp til at finde juleaktiviteter, julemarkeder og hyggelige oplevelser til den kolde vintertid, og de lokale eksperter guider dig gerne til det, der passer til netop dig.
Fra den 7. november kan du hente et fysisk eksemplar af årets juleguide, der samler et stort udvalg af juleaktiviteter, julekoncerter, julemarkeder og andre juleoplevelser. Guiden er på engelsk, og der findes også en onlineudgave med endnu mere jul.







































































