Rødovre Grønne Nabofællesskaber inviterer til juleværksted på Rødovre Bibliotek, midt i forberedelserne til årets julemarked. Her kan du lave din egen julepynt til juletræet af materialer, der ellers ville være endt som affald.
På programmet står blandt andet julehjerter, julestjerner og musetrapper, alle lavet af gamle bøger og blade. Du får hjælp og tips undervejs af de frivillige, så både børn og voksne kan være med, uanset om du har lavet noget lignende før.































































