Juniorspejderne i KFUM 3. Lyngby Gruppe inviterer børn i 4. og 5. klasse til en gratis prøvetræning. Her får børnene et indblik i spejderlivet, hvor der lægges vægt på praktiske og menneskelige færdigheder, som kan bruges både på lejre og i hverdagen.
Hos juniorspejderne er aktiviteterne sjove, og børnene tager selv ansvar for deres ting, deres opførsel og for hinanden. Det meste foregår i patruljer, hvor man lærer, at selv store udfordringer er lettere at klare, når man hjælpes ad.






































