Her kan du lave dine egne krukker, skåle, lysestager, vaser og figurer. Kurset er for alle, der har lyst til at arbejde med keramik, uanset om du er nybegynder eller har erfaring.
Undervisningen dækker modellering og opbygningsteknikker, drejning, dekoration og glasering. Du lærer flere forskellige teknikker og får et indblik i, hvordan de kan bruges. Du kommer også til at arbejde med både stentøj og porcelæn.
Der er god tid til at arbejde individuelt på dine egne projekter, så du kan udfolde dig kreativt og nyde processen.

















































































