Har du lyst til at lære at sejle en kølbåd og måske en dag tage på ferie i din egen båd? Brøndby Strands Sejlklub har et kølbådshold for unge, hvor man lærer at sejle sammen med andre unge i et sjovt og respektfuldt fællesskab.
Holdet mødes mindst hver torsdag, hvor der bliver sejlet, planlagt og klargjort både. Om sommeren tager holdet på togt i en til to uger. Flere af de unge er selv instruktører på klubbens andre hold.















































