Tag dit håndarbejde med til en hyggelig aften i det smukke kirkerum. Her kan du strikke, hækle eller lave andre former for DIY, og du er velkommen til at lære noget nyt, fx at hækle blomsterbuketter eller være med til at strikke et slumretæppe.
Aftenen starter med 30 minutters koncert eller fællessang fra husmusikerne, hvor du kan lytte med eller synge med, mens du arbejder. Resten af tiden går med at hygge sig og snakke om projekterne. Der er kaffe og kage, og pinde, nåle og garn kan lånes, hvis du ikke selv har det med.






















































