Teaterforestillingen GULDKALVEN fortæller historien om insulinens tilblivelse og om den virksomhed, den førte til. Det starter som en episk jagt på at redde liv: et læge-ægtepar, hendes livstruende diabetes, en forsker i Toronto, der udvikler insulin af køers bugspytkirtler, og et hjemmebygget køkkenlaboratorium.
Stykket er både et kærlighedsdrama, hvor lægen er den gode og sygdommen den onde, og en moderne fortælling om medicinalindustrien, der i dag står over for både vækst og modvind. Det er ny dansk dramatik, og stykket er skrevet for publikum fra 15 år.
- Medvirkende: Henrik Prip, Sebastian Henry Aagaard-Williams, Ernesto Carbone og Marie Louise Wille
- Instruktion: Nicolei Faber
- Dramaturgi: Trine Wisbech



























































