Her danser børn og unge på 10-14 år cheer dans, den rytmiske og dansende del af cheerleading, uden løft, kast og stunts. Fokus er på energi, præcision og udtryk i jumps, armbevægelser, drejninger og koreografi til musik.
Cheer dans blander elementer fra dans, gymnastik og performance, og holdet lægger vægt på timing, fællesskab og udstråling. Katie er instruktør og glæder sig til at danse med holdet.





























































