Kurset er for både begyndere og øvede og giver mulighed for at lave egne smykker i sølv, guld, perler og sten. Underviseren er uddannet guldsmed med mange års erfaring både i eget værksted og i undervisning.
Man støber sine egne voksmodeller, der efterfølgende bliver til smykker, og gennemgår en række relevante smykketeknikker. Der er tale om lange, hyggelige dage, hvor deltagerne deler idéer og viden med hinanden.














































































