MediYoga er en blid, terapeutisk yogaform udviklet i Sverige i samarbejde mellem forskere og sundhedsvæsenet. Den kombinerer åndedrætsøvelser, skånsomme fysiske øvelser, afslapning, fokus og meditation, og den kan tilpasses den enkelte.
Formen er velegnet til alle, både unge og ældre, også for dem der kæmper med fx rygsmerter, stress, åndedrætsbesvær eller uro i krop og sind. Øvelserne kan laves siddende på gulvet, på en stol eller liggende. Det dybe åndedræt og de rolige bevægelser er tænkt til at løse spændinger og berolige nervesystemet.







































































