Et aktivt og hyggeligt motionshold for alle, der har lyst til samvær med andre og bevægelse til afvekslende musik. Der er fokus på kondition, balance og koordination, og øvelserne tilpasses så man kan llave dem siddende, stående eller liggende.
Holdet varmer op med sjove gangøvelser og blød aerobic og arbejder derefter med led, muskler, ryg, mave, lår og balder. Til sidst er der smidighed, udstrækning på gulvet, bækkenbundsøvelser og afspænding.

















































































