Frederiksberg Boldklub tilbyder fodboldtræning for piger født i 2015. Træningen er et tilbud til både nye og erfarne spillere, og klubben lægger vægt på at tilpasse tilbuddet til pigernes behov frem for at kopiere drengefodboldens rammer.
Målet er et stærkt fællesskab, hvor pigerne trives, udvikler sig og får tilknytning til klubben, uanset om de har sportslige ambitioner eller ej. Klubben vil på sigt gøre FB til et af hovedstadens mest attraktive fodboldmiljøer for piger og kvinder. Pt. træner U12-spillerne sammen med U13-holdet, men der oprettes et hold med kun årgang 2015, når der er nok spillere.
















































































