Pilates for dig, der allerede kender grundlaget og vil have mere ud af træningen. Holdet styrker musklerne i hele kroppen og arbejder på kropsholdning, balance og koordination, og over sæsonen bygges et stort øvelsesrepertoire op, mens sværhedsgraden stiger i takt med din styrke og udholdenhed.
Underviser Helle Elkjær Johansen giver god tid til individuel instruktion og tager hensyn til tidligere skader. Der er højst syv deltagere, og hver træning slutter med en længere kropsafspænding. Pilates kan også bruges som genoptræning, da træningen er skånsom og fokuserer på muskelkorsettet omkring mave og ryg.














































































