Qi Gong er en træningsform med rolige, flydende bevægelser, åndedræt og opmærksomhed. Øvelserne skal skabe balance mellem krop og sind, og det kan give mere ro i hverdagen. Holdet er tilrettelagt, så alle kan være med uanset erfaring, og undervisningen tilpasses den enkelte.
Der er fokus på at styrke ben, balance og bevægelighed, og holdet passer til både dem, der er nye til Qi Gong, og dem, der vil lære deres krop og energi bedre at kende.






































































