Et hold for dig, der gerne vil spille i et band, men mangler øvelokale og samspilsfaciliteter. Har du spillet i band før, eller spiller du et instrument og savner nogen at spille med, er du velkommen.
Holdet samler et band ud fra deltagernes ønsker og øver sammen. Der er fokus på både fællesskab og samspil og på den enkeltes udvikling. Repertoiret besluttes sammen, og underviseren, en professionel musiker med erfaring i samspil, foreslår også numre. Undervisningen tilpasses niveau og interesser.
- Spille sammen som et band
- Kommunikere i bandet
- Arrangere sange
- Lære musik efter gehør
- Læse noder
- Improvisere og spille kreativt







































































