Et musikhold for dig, der gerne vil spille sammen med andre i et band, men mangler øvelokale og udstyr. Har du spillet i band før, eller spiller du et instrument og mangler nogen at spille med, er du velkommen.
Holdet samler et band ud fra deltagernes ønsker og øver sammen. Der er fokus på fællesskab og samspil, men også på den enkeltes udvikling. Undervisningen tilpasses niveau og interesser, så alle får noget ud af det.
Repertoiret besluttes i fællesskab, og underviseren, der er professionel musiker med erfaring i samspil, foreslår også numre. Der arbejdes blandt andet med at spille som et band, kommunikere i bandet, arrangere sange, lære musik efter gehør, læse noder og improvisere.















































































