Et individuelt sangkursus for både nybegyndere og øvede, der vil finpudse deres stemme. Underviseren har studeret klassisk sang i otte år og bruger blandt andet metoden Complete Vocal Technique i sit arbejde. Med afsæt i forbindelsen mellem krop, sind og stemme tilpasses lektionerne den enkeltes behov og mål.
Målet er at opbygge styrke, kontrol, frihed og selvtillid i stemmen på en sund og bæredygtig måde. Undervisningen foregår på engelsk.















































































