Er du på udkig efter et kreativt fællesskab med andre voksne? Her er der plads til at have det svært eller at mistrives, og samtidig mødes man om at skrive kreativt sammen.
Skrivegruppen undersøger, hvordan tekst og ord kan bruges som kreativ udtryksform. Underviser er Claus Handberg, der er forfatter, digter og billedkunstner og debuterede med digtsamlingen "320 Pund" i 2001. Forløbet er et samarbejde mellem Københavns biblioteker og Center for Kunst og Mental Sundhed.















































































