Softball er en avanceret form for rundbold og i familie med baseball, men med en større bold og en mindre bane. For mange er der genkendelige elementer fra rundbold, og træningen handler om at slå til bolden, løbe rundt om banen og fange bolde i marken.
For de yngste er sporten en god måde at udvikle hånd-øje-koordination og krydsbevægelser, og der er også et mentalt element, man lærer at håndtere. Klubben tager godt imod nye, der ikke kender sporten, og både trænere og spillere hjælper med at komme godt i gang.
















































































