Et begynderkursus i spansk for dig, der vil kunne forstå og bruge dagligdags spansk, præsentere dig selv og føre simple samtaler. Undervisningen tager udgangspunkt i virkelige situationer og i spansktalende samfund og kulturer, så sproget bliver et redskab til at kommunikere og ikke kun teori.
Grammatikken forklares enkelt og anvendeligt, så du kan bruge den aktivt. Holdet foregår i et roligt tempo med plads til at llave fejl, stille spørgsmål og øve sig. Undervisningen veksler mellem dialog, øvelser og små kulturelle indblik, og målet er, at du gradvist får selvtillid til at tale spansk.














































































