Et begynderhold i spansk, der starter helt fra bunden. Kurset er første semester af niveau A1 og er en del af et forløb på cirka 60 lektioner fordelt over to semestre.
Du lærer at forstå og udtrykke dig på et grundlæggende niveau, fx fortælle lidt om dig selv, din familie og dit arbejde. Der arbejdes med hverdagssituationer som indkøb og restaurantbesøg, og du øver dig i at stille og besvare almindelige spørgsmål samt læse og skrive enkle sætninger om dagligdags emner.
Underviser er Fabian Vera-Quereda. Hvis du er i tvivl om, hvilket niveau der passer til dig, kan underviseren give råd og vejledning.














































































