Er du en pige i 1.-3. klasse, der har lyst til friluftsliv og godt fællesskab, så kan du prøve at være spejder hos Ordrup Gruppe. Her venter sjov, sang og de klassiske spejderaktiviteter.
De fleste ugentlige møder foregår i og omkring gruppens hytter i Ordrup. Hvert år tager spejderne desuden på mindst to weekendture og en sommerlejr, hvor der bruges telte, bålgryder og andet lejrudstyr, som gruppen har.
















































































