Spica er et begynderhold i cheerleading for børn og unge i alderen 8-13 år. Holdet er for dem, der gerne vil dyrke sporten én gang om ugen uden konkurrencer.
Cheerleading er en holdsport, hvor alle udøvere er lige vigtige. Klubben lægger vægt på godt sammenhold, og træningen bygger på sjove og positive oplevelser.
Holdet optræder ved klubbens interne arrangementer hver sæson, men optræden er frivillig. Ønsker man ikke at optræde, giver man blot holdets trænere besked i god tid.











































