Et teaterhold for børn i alderen 7-10 år, hvor de lærer at stå på scenen med hjælp til scenisk arbejde og fremførelse. Holdet er tilrettelagt over flere mandage i efteråret og afsluttes med en forestilling, som forældre kan opleve.
Undervisningen tager udgangspunkt i regnbuens farver, hvor hver farve står for en grundfølelse: glæde, omsorg, vrede og tristhed. Børnene arbejder med skuespilteknikker som mål, vilje og aktion, fantasi, kropsbevidsthed, stemmetræning, karakteropbygning, replikføring og improvisation.















































































