Parkour handler om at lære sin krop at kende på en ny måde, skubbe sine egne grænser og have det sjovt undervejs. Undervisningen tilpasses det enkelte barns tempo, og der lægges vægt på at gøre det sammen og lære at bruge byrummet som legeplads.
Holdet er en del af bevægelsesaktiviteterne i Børn i Bevægelse, hvor instruktøren skaber rammerne for et læringsrum med plads til sjov og fællesskab. Simon står for undervisningen.







































































