Albertslund BasketBall Klub inviterer til en gratis prøvetræning for drenge i aldersgruppen 13-14 år, der har lyst til at spille basketball på U15-holdet.
Holdet er for spillere, der vil udvikle sig teknisk, taktisk og mentalt. Træningen har fokus på spilforståelse, fysik, beslutningstagning og ansvar på banen, og den foregår med høj intensitet. Her lærer man blandt andet at tage ansvar i pressede situationer, at kommunikere og lede, at håndtere både sejre og nederlag og at arbejde hårdt, også når det er svært.



































































