Journalist og forfatter Christina Ehrenskjöld tager dig bag kulisserne på en række af de mest opsigtsvækkende kriminalsager, hun har dækket gennem snart 20 år som krimireporter. Foredraget tager udgangspunkt i hendes fokus på ofrene og de pårørende, og hun er kendt for at møde mennesker i krise med respekt, nærvær og empati, samtidig med at hun tør stille de svære spørgsmål.
Hun fortæller om de journalistiske metoder og de etiske dilemmaer, der opstår undervejs. Blandt emnerne er sagerne, der blev kendt som 'Hestepigen fra helvede' og 'Præsten fra helvede', tilblivelsen af bøgerne 'Kvinderne bag vesten' og hendes afdækning af børnebortførelser fra Danmark til Brasilien. Foredraget bygger også videre på arbejdet med bestselleren '27 timer - pigen, der overlevede'.






































































