Børn og deres voksne kan i weekenden slippe fantasien løs i Glyptotekets værksted. Her klæder man romerne på med egne designs, inspireret af skulpturerne i særudstillingen om magt og mode i Romerriget.
Man arbejder med fotos af skulpturerne, gennemsigtigt papir og farver. Det færdige tøj klippes ud og sættes på papirskulpturerne, og alle designs samles i en udstilling på store magnettavler, hvor de kan hænge til inspiration for andre eller tages med hjem.















































































