Et yogaforløb for både begyndere og øvede i alderen 50 og 60+. Der arbejdes med hele kroppen, og åndedrættet står højt på dagsordenen. Holdet veksler mellem statiske og dynamiske stillinger samt åndedrætsøvelser, så alle muskelgrupper trænes.
Undervisningen lægger vægt på afspænding og indre ro, og hver time slutter med en lang afspænding, hvor krop og sind kan falde til ro. Kursisterne får desuden lovning på positive effekter for nervesystem, kredsløb, fordøjelse og smidighed.















































































