Yoga for mænd i et hensyntagende hold, hvor der er plads til at arbejde i eget tempo. Holdet bygger på kraftfulde yogastillinger, der bruger mændenes naturlige overkropsstyrke, men alle øvelser findes i modificerede udgaver, så ingen behøver at føle sig ude af dybden.
Undervisningen består af intense stræk, beroligende åndedrætsøvelser og en lang afspænding til sidst. Holdet er for dig, der har brug for lidt ekstra hensyn, fx på grund af ryg, knæ, stress eller vægt, men også for dig, der bare er nysgerrig på yoga. Der er kun plads til 7-8 deltagere, så hver enkelt får ekstra opmærksomhed, og stillingerne kan tilpasses dine behov.
Undervisningen varetages af Jonas, der har en af Danmarks længste og grundigste yogauddannelser gennem Dansk Yoga. Han underviser på dansk, så alle kan være med.















































































