Kurset giver et overblik over de største ændringer i det nye AB 18-regelsæt set i forhold til AB 92, med fokus på ekstraarbejder i byggeriet. Det gælder blandt andet entreprenørens ret og pligt, kravene til skriftlighed, syn og skøn samt afleveringsfrister.
Kurset henvender sig til rådgivere, bygherrer, entreprenører og andre, der vil opdateres på AB 18. Undervisningen tager både bygherrens/rådgiverens og entreprenørens synsvinkel og introducerer aftalevilkårene, hvor faldgruberne fremhæves. Underviser er advokat Simon Heising, som har flere års erfaring med entrepriseret og fører sager ved retterne og voldgiftsnævn.
























































