Et akustisk guitarhold for både nybegyndere og øvede, undervist af Michael Graae. Nybegyndere lærer de grundlæggende akkorder og rytmer, så de kan spille deres yndlingsnumre og akkompagnere kendte pop- og rocksange.
For dem der allerede kan lidt og gerne vil opfriske eller udvide deres teknik, er der fokus på akkord- og rytmelære, fingerspil, vekselbas, melodispil, akkompagnement og improvisation til solospil. Musikken spænder over 50'er-, 60'er- og 70'er-musik, dansk og udenlandsk rock og pop, og gerne også numre eleven selv ønsker.






































































