Bamsebio er en gratis drop-in-film for de mindste, deres bamser og de voksne, der følger med. Der vises en ny film hver gang, og det kan være både sjove børneklassikere og film om de tanker, oplevelser og følelser, der fylder meget for små børn.
Tag din bedste bamse under armen og kom til biografen i Kulturhuset Brønden. Voksne er velkomne, og de må gerne tage bamser med.







































































