Capoeira er en brasiliansk kampkunst, og på dette hold for de største børn kommer rytmer, akrobatik og hurtige forsvarsøvelser i spil. Der læres også capoeira-sange og spilles på instrumenter, mens kondition og styrke trænes undervejs.
Holdet bygger på leg, grin og sammenhold, og der er plads til både nybegyndere og øvede. Træneren er Mestra Vida, der er Nordeuropas første kvindelige mester i capoeira og en del af Capoeira Gruppen Senzala.













































































